torsdag den 26. juli 2007

Juli og kornblomster

Mit eksperiment med en blomstermark blev flot med mange,mange blå kornblomster og hvide sløjfeblomster som de fleste i den blanding.

Ærteblomsterne blev også store og flotte sammen med rabarberne.


Silkekatost har en fin lyserød farve.
Og her er en dejlig stokrose, som jeg flyttede fra hvor vi boede før, derfor blomstrer den i år. Ellers er det jo først året efter de blomstrer når man sår frøene.
De store dobbelte valmuer væltede i den voldsomme storm vi havde,men vi nåede da at se en stor flok stå ranke og flot blomstrende nogle dage.
Græsplænen blev fin og er meget grøn af al den regn vi har fået.
Og vi har en stadig kamp med ukrudtet der jo også vokser godt :o)
Men jeg er meget glad for haven som den er blevet indtil nu.
I dag kan jeg også se mine små lilla sommerfuglebuske blomstre.